marte-meo-banner
Marte Meo

Marte Meo er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Det er latinsk og betyder ”ved egen kraft” og det afspejler den grundlæggende filosofi som metoden bygger på: at indkredse det enkelte menneskes egen unikke evne og kraft til udvikling og forandring. Marte Meo bruges til at styrke og etablere relationer og skabe indsigt, som udvikler samspil. Det er en overbevisende og effektfuld analyse- og samspilsmodel, hvor det visuelle (videoklip, hvor man kan vise i stedet for bare at tale om), er et bærende element. Marte Meo anviser udviklingsmuligheder, hvor samspillet lykkes og hvor små mulige forandringer, skaber stor effekt. På en løsningsfokuseret måde hjælper det den professionelle med at kommunikere og illustrere børns og voksnes behov for udviklingsstøtte, fra forældre og andre voksne i deres omgivelser. Metoden blev oprindeligt udviklet til arbejdet med børn, men det har vist sig at Marte Meo også er meget anvendelig i f.eks. samspillet mellem voksne, mellem psykisk/fysisk handikappede og deres behandlere og pårørende og mellem demente og deres pårørende og professionelle.

Min erfaring med at arbejde med Marte Meo er omfattende. Som familiebehandler, har jeg anvendt metoden i mere end 10 år, dels terapeutisk, men også i supervision i vuggestuer, børnehaver, skoler og på behandlingsinstitutioner. I kommunalt regi og som selvstændig familiebehandler, har jeg arbejdet med Marte Meo i de mest udsatte familier, hvor der var stor bekymring for børn, i sikkerhedsplaner, med psykisk syge/sårbare forældre, familier med anden etnisk baggrund, børn med specifikke vanskeligheder/ diagnoser og adoptivbørn.

Jeg tilbyder

  • Marte Meo terapeut uddannelse til professionelle over ca. 1,5 år. Ring eller skriv, hvis du vil vide mere
  • Marte Meo forløb med børn, familier, pårørende, omsorgspersoner og professionelle. Ring eller skriv, hvis du vil vide mere
  • Supervision til Marte Meo terapeuter